Vedtægter for Firehøje boksning og fitnessboksning

§ 1. Navn og hjemsted
Foreningens navn: Firehøje boksning & fitnessboksning

§ 2. Formål
Firehøje boksning og fitnessboksnings formål er at give medlemmerne mulighed for at dyrke boksning, samt motions/fitnessboksning.

Vi bygger på (grundlag):
  • Forpligtende fællesskab blandt alle der har tilknytning til foreningen.
  • Social ansvarlighed både for den enkelte og for gruppen.
  • Boksetræning tilpasset de enkelte holds niveau
  • Kvalitet i alle aktiviteter og handlinger
 
Vi lægger vægt på (værdier):
  • Det er sjovt at være med
  • Et godt sammenhold, hvor alle føler at det er sjovt at være med.
  • Der er plads til alle, uanset niveau.
  • Der er et godt samarbejde med interne og eksterne partnere, præget af god omgangstone, åbenhed, ærlighed, respekt og tolerance
  • Samvær bygger på humor, tryghed, fællesskabsfølelse og omsorg.
  • Engagerede trænere.
§ 3. Medlemmer
Alle kan optages som medlemmer i klubben. Kontingentet fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Ved Restance udover 8 dage kan dette medføre eksklusion. Udviser et medlem en opførelse, som skaber ubehag i klubben, overtræder love eller sportsregler, har bestyrelsen ret til, at ekskludere dette medlem. Dog har medlemmet ret til at appellere sagen ved først kommende generalforsamling.

§ 4. Ansvarlige
Ansvarlig for klubben matchning af boksere, er trænere og matchmaker. Såfremt der er uenighed, skal bestyrelsen tages med på råd. Klubben skal så vidt muligt afholde 2 boksestævner pr. år.

§ 5. Regnskab
Foreningens regnskab afsluttes umiddelbart efter sæsonens afslutning, således at regnskabet så vidt muligt kommer til at indeholde alle sæsonens posteringer. Regnskabsåret går fra perioden, fra den 1 Januar til 30. December.

§ 6. Generalforsamling
Der afholdes genrealforsamling én gang årligt. Det gøres opmærksom på tid og klokkeslæt samt sted for anholdelse af generalforsamling ved opslag i klubben og gruppens sociale medier. Forslag ønskes behandlet på generalforsamling, skal senest 8 dage før, være formanden i hænde. Det skal være skriftligt. Generalforsamling er beslutningsdygtig ved det fremmødte antal medlemmer. Almindeligt flertal er afgørende for alle på generalforsamlingen vedtagne sager, med undtagelse af vedtægtsændringer.
  • Skal afholdes senest 14 dage før hovedbestyrelsens generalforsamling.
Dagsorden på generalforsamling skal indeholde følgende:
  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent.
  5. Indkommende forslag.
  6. Valg af bestyrelse og en suppleant.
  7. Valg af revisor.
  8. Eventuelt
§ 7. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan af bestyrelsen indkaldes med 8 dages varsel. Ligeså, kan 25 % af medlemmerne ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen forlange en ekstraordinær generalforsamling. Dagsorden skal tydeligt fremgå af skrivelsen. Bestyrelsen skal, hvis en sådan anmodning foreligger, senest tre uger efter indkalde til møde, med 8 dages varsel.

§ 8. Valg af bestyrelse
Generalforsamling vælger en bestyrelse som består af 3 medlemmer. Den valgte bestyrelse konstituerer sig selv med formand, kasserer, og sekretær. Bestyrelsen og suppleanter vælges af generalforsamlingen, genvalg kan finde sted. Hvis antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb, og efter at suppleanterne er tiltrådt bliver mindre end to, er bestyrelsen berettiget til at supplere sig selv indtil førstkommende generalforsamling. Revisorer samt revisorsuppleanten vælges for et år af gangen.

§ 9. Støttemedlemmer
Støttemedlemmer har adgang og stemmeret på generalforsamlingen.

§ 10. Repræsentere sig ved møder
Klubben skal i videste muligt omfang lade sig repræsentere ved møder under, DABU og møder i kommunens fritidsnævn når disse finder sted, og hvortil klubben har adgang. Klubbens repræsentant til disse møder udpeges af bestyrelsen.

§ 11. Firehøje boksning og fitnessboksning er medlem af følgende foreninger:
  • DABU & DGI.
§ 12.
 Afdelingens medlemmer og afdelingsbestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af afdelingen indgåede forpligtelser for hvilke alene afdelingen hæfter med dens formue.
 
§ 13. Budget og økonomi.
Afdelingen har ansvar for og råderet over egen økonomi. Budget og regnskab fremlægges til godkendelse på afdelingens generalforsamling.
Budget forelægges endvidere hovedbestyrelsen i Firehøje IF. til orientering og regnskab indgår i den fælles regnskabsaflæggelse på Firehøje IFs generalforsamling. 
 
§ 14. Opløses og Tvister
Klubben kan ikke opløses, så længe 3 aktive medlemmer stemmer for dens bestående. Ved eventuel opløsning af foreningen, tilfalder fysiske ejendele og redskaber firehøje if.
Eventuelle sponsorater, indestående på bankkonto mm. vil skulle afstemmes mellem den afgående bestyrelse og kassereren for hovedbestyrelsen. På denne måde sikrer vi at sponsorater tilhørende DABU-regi kan blive der, og andre midler tilhørende Firehøje kan flyde dertil

 
 
 
Mød Firehøje IF i Vandel Idrætshal, Skolevej 8, 7184 Vandel tlf. 75885488 - og i Nørup Hallen, Tørskindvej 3 E, Ny Nørup, 7182 Bredsten tlf. 75883642