Genbrugscafé
Genbrugscafé - et nyt projekt for fællesskabet
75 borgere mødte op til borgermøde om Genbrugs café i Nørup.
Erhvervsforeningen har fundet en kreds af investorer der har købt den gamle Brugs i Nørup, da AKO genbrug stopper aktiviteten.
Firehøje Idrætsforening er blevet spurgt om at hjælpe med at skabe aktivitet i huset - og de første ideer omfatter Firehøje Idrætsgenbrug og - café - og der kan skabes mange andre aktiviteter der.
Derfor indkaldte Firehøje Idrætsforening og Erhvervsforeningen til et borgermøde torsdag den 5. februar kl. 19.00 i Nørup Hallen.
75 borgere var mødt op og hørte om det fællesskab der er skabt i Futurum i Vandel gamle skole - og der var mulighed for at brainstorme, ligesom man kunne melde sig som frivillig til at føre de gode ideer ud i livet.
Siden har en gruppe frivillige malet hele huset, revet skillevægge ned og fjernet den røde folie fra vinduerne. Projektet tager form. Du kan følge det på Facebook - en gruppe ved navn Cafe Genbrugsen.
